Ekstrawebinar om Ukraine

Er du som arbejdsplads nysgerrig på at lære din kommende ukrainske medarbejder bedre at kende?

Så vær med når vi udbyder et ekstrawebinar om Ukraine som en del af En by af talenter. Vi får virtuelt besøg af Marianna Dgvareli, der måtte flygte sammen med sin familie efter Ruslands invasion af Ukraine. Marianna har en juridisk baggrund og vil hjælpe os med at lære vores kommende ukrainske kolleger og det ukrainske arbejdsmarked lidt bedre at kende.

Webinaret vil begynde med en kort og generel gennemgang af det ukrainske arbejdsmarked og arbejdsmentalitet ved Muneeza Rosendahl fra Foreningen Lige Adgang. Efter gennemgangen vil det være muligt at stille Marianna spørgsmål. Vi henstiller til at spørgsmålene omhandler viden om hvordan virksomheder bedst muligt hjælper nyankomne ukrainere ind på det danske arbejdsmarked. Derudover vil vi gøre opmærksom på at Marianna ikke er kulturekspert, men hun vil svare efter bedste evne. Bemærk venligst at hele webinaret vil foregå på engelsk. 

Tid og sted
Webinaret afholdes torsdag den 7. april 2022 kl. 14:00-15:00.
Følg dette Teams link for at tilgå webinaret.

Tilmeld dig her.