Vil I prøve kræfter med mangfoldighedsinitiativer?

Så bliv en del af EN BY AF TALENTERS læringsforløb. Læringsforløbet handler om at dele erfaringer, overvejelser og udfordringer med at bringe visioner om mangfoldighed fra tanke til handling.  Som deltagere i læringsforløbet vil I blive klædt på til at afprøve og implementere konkrete tiltag til at skabe værdi og innovation gennem etnisk mangfoldighed i tæt sparring med øvrige deltagere i netværket. 

I løbet af 2021 kan en eller flere repræsentanter fra jeres virksomhed gennem EN BY AF TALENTERs læringsforløb deltage i en række workshops inden for temaerne: Mangfoldig Rekruttering, Job- og Talentudvikling samt Fastholdelse og Trivsel. Her vil I få inspiration og støtte til at formulere og planlægge konkrete mangfoldighedsindsatser i jeres virksomhed indenfor ét eller flere af ovenstående temaer i dialogen med eksperter, frontløber-virksomheder og de øvrige deltagende virksomheder.

Deltagelse efter interesser og behov!

Det er jeres udgangspunkt, interesser og behov, der skal danne udgangspunkt for jeres fokus i læringsforløbet, i hvilket omfang og med hvem i deltager.

  • Har I eksempelvis ambitioner om at ansætte mere mangfoldigt, men svært ved at tiltrække kandidater af forskellige aldre, køn og ophav? Så vil temaet mangfoldig rekruttering være noget for jer. Her får I konkrete værktøjer til at sikre jer en bredere profil og gøre op med ubevidste forforståelser og rutineprægede rekrutteringsprocesser.
  • Ønsker i derimod inspiration til, hvordan I omsætter og udvikler den eksisterende mangfoldighed i jeres organisation til fordel for både virksomhed og medarbejdere? Så kan temaet Job- og Talentudvikling give jer redskaber til, hvordan I skaber et arbejdsmiljø, hvor jeres dygtige medarbejdere kan udvikle og udfolde sig.
  • Eller har I svært ved at fastholde jeres medarbejdere? Så kan temaet Fastholdelse og Trivsel give jer nye perspektiver på, hvordan I skaber et arbejdsmiljø, der afspejler og engagerer alle jeres dygtige medarbejdere.

I er velkomne til at deltage i workshops indenfor flere af de forskellige temaer. I er således med til selv at designe jeres individuelle læringsforløb.

Hvad forpligter I jer til?

En forudsætning for at deltage som en af de 30 virksomheder er, at I har ambitionen om at arbejde med minimum et af de tre temaer og prøve kræfter med et eller flere nye mangfoldighedsinitiativer under læringsforløbet.

Hvem kan deltage? 

Alle københavnske virksomheder – offentlige og private – med mod på at prøve kræfter med et eller flere mangfoldighedstiltag.

Afhængigt af om jeres virksomhed har fokus på implementering af mangfoldighedsindsatser på strategisk, praktisk og/eller medarbejderniveau vil I kunne deltage med en eller flere repræsentanter fra forskellige niveauer i organisationen.

Tidsplan for workshops

  • Opstartsmøde: Hvor skal man starte? – onsdag. d. 16. juni 2021 kl. 13-15 (digitalt)
  • Workshop 1: Mangfoldig Rekruttering I – Tirsdag d. 17. august 2021 kl. 9-12.
  • Workshop 2: Fastholdelse og Trivsel I – Torsdag d. 9. september 2021
  • Workshop 3: Job- og talentudvikling I – Onsdag d. 29. september 2021
  • Workshop 4: Mangfoldig Rekruttering – Tirsdag d. 26. oktober 2021
  • Workshop 5: Fastholdelse og Trivsel – Torsdag d. 18. november 2021
  • Workshop 6: Job- og Talentudvikling – Onsdag d. 8. december 2021

I august afholdes også et netværksarrangement for alle deltagende virksomheder på Københavns Rådhus. Integrations- og beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard deltager ved arrangementet.

Overvejer I at melde jer til læringsforløbet? 
Så kontakt os gerne på info@talentby.dk!
Så ringer vi dig op og tager en snak om, hvordan det er relevant for jer, i din virksomhed, at arbejde aktivt med mangfoldighed.
Tilmeld dig også gerne direkte i vores tilmeldingsmodul.

Mød Jobindex

Mød IBM Danmark

Mød BC Hospitality Group