Aktiviteter

EN BY AF TALENTER består af en række åbne aktiviteter, hvor virksomheder kan snuse til temaet mangfoldighed og få inspiration af andre virksomheder. Dem kalder vi inspirationsworkshops.

Derudover tilbyder vi virksomheder at indgå i et læringsforløb om mangfoldighed. Her får I mulighed for at arbejde aktivt med en eller flere mangfoldighedsindsatser efter eget valg og samtidig få sparring og input fra eksperter og erfarne virksomheder.

Inspirationsworkshops

I foråret 2021 afholdte vi en række arrangementer, hvor virksomheder kunne snuse til EN BY AF TALENTER og lade sig inspirere af vores frontløbere. På grund af de aktuelle restriktioner blev denne første runde af inspirationsworkshops som webinarer.

De afholdte webinarer:

  • 24. marts – Derfor mangfoldighed
  • 7. april – Mangfoldig rekruttering
  • 21. april – Mangfoldighed sikrer fastholdelse og medarbejdertrivsel

Vi forventer at afholde endnu en række inspirationsworkshops i starten af 2022.

Læringsforløb

Som deltagere i vores gratis læringsforløb under EN BY AF TALENTER vil I få mulighed for at deltage i en række workshops, som går i dybden med et eller flere aspekter af mangfoldighedsledelse. Her vil I få støtte til at formulere og planlægge konkrete tiltag for jeres egen virksomhed og kan undervejs dele erfaringer med andre virksomheder. Efter læringsforløbets afslutning evaluerer og dokumenterer vi de resultater, som I har skabt på arbejdspladsen.

Læringsforløbet foregår mellem juni og november 2021. Det er gratis at deltage.

Overvejer I at melde jer til et læringsforløb, kan I kontakte os her. Så tager vi en snak om, hvordan det er relevant for jer at arbejde aktivt med mangfoldighed.